Mange københavnere sidder på en klækkelig friværdi: Sådan får du glæde af pengene på den korte bane

Rigtig mange københavnske boligejere vil kunne score en klækkelig fortjeneste, hvis de solgte deres bolig i morgen. Boligpriserne er steget markant – særligt i og omkring København – og de seneste handelstal viser, at både ejerlejligheder og huse sætter nye rekorder. I gennemsnit havde en parcelhusejer på Frederiksberg i 2024 en friværdi på 8,45 millioner kroner. I Gentofte var den urealiserede gevinst på 5,6 millioner kroner, og i Københavns Kommune lød den gennemsnitlige friværdi på 3,58 millioner kroner. Berlingske har spurgt to boligøkonomer, hvordan man på den korte bane kan få glæde af sin friværdi, hvis man har en stærk økonomi. De foreslår begge to »investeringer«, og en af dem er ikke kun til glæde for boligejerne selv. Fornuft før forsødelse Berlingske har talt med boligøkonom Mira Lie Nielsen og chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann. De anbefaler begge, at man lader fornuften styre og først og fremmest får styr på det basale, når man vil udnytte sin friværdi. Ikke mindst pensionen: Hvilke planer har du for pensionstilværelsen? Har du ønske om at gå tidligere på pension? Lægger du nok til side i dag til at indfri drømmene for alderdommen? Hvis ikke du har styr på pensionen, bør du starte der først, mener boligøkonomerne. Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan man kan bruge sin friværdi til at få en større pensionsopsparing. »Det kan være, at man skal overveje, om der skal noget afdragsfrihed på boliggælden, så man kan spare mere op til pension, fordi det er skattebegunstiget,« forklarer Lise Nytoft Bergmann, der dog pointerer, at det kan være lige så godt at have lav gæld – altså høj friværdi i boligen. Det er et skattespørgsmål, som man bør vende med sin bank, forklarer hun. Boligøkonomerne anbefaler også, at du helt basalt får styr på, om du har anden gæld end den, du har i din bolig. Det kan være værd at undersøge, om man kan bruge friværdien til at sløjfe dyrere gæld. »Man skal ikke betale gæld på et forbrugslån, billån eller andet til en væsentlig højere rente end realkreditlånet. Så kan man lige så godt lægge det sammen,« pointerer Lise Nytoft Bergmann. Hvis økonomien er sund – og den også ser sund ud i fremtiden – kan man begynde at overveje at bruge sin friværdi til »sjovere« ting. Mulighederne er mange. »Bankerne går ikke meget op i, hvad man skal bruge dem til,« siger Mira Lie Nielsen. »Så længe man har råd i sin økonomi til at servicere eller betale den nye gæld,« slår hun dog fast og bemærker, at man »jo ikke bare skal optage gæld for at optage gæld«. Renovering af boligen Udskiftning af tag, klimasikring eller energioptimering af varmekilden i din bolig er typisk store udgiftsposter og noget, som mange husejere i hovedstaden bekymrer sig om. »Er der ting, der kan gøre, at boligen bliver mere salgbar, når den måske skal sælges om fem eller ti år, så er det noget, der giver rigtig god mening at bruge penge på,« siger Mira Lie Nielsen. Renovering kan ikke alene gøre boligen mere værd, men det kan også gøre dine leveomkostninger lavere, bemærker Lise Nytoft Bergmann. »Energirenoveringer er jo smarte, fordi de tjener sig selv hjem igen, og så kan det igen betyde, at man får en lavere husleje, når man går på pension.« Udgiften til eksempelvis nyt tag er typisk stor, og derfor nævner Mira Lie Nielsen også, at man i samme ombæring kan overveje, om man skal løsne lidt på fornuftens snor og give plads til noget af det, der giver gode minder nærmere end økonomisk værdi. »Det kunne være en rejse, en orlov eller måske et bryllup eller konfirmation,« nævner hun. Forældrekøb eller fritidsbolig Begge eksperter nævner muligheden for at bruge friværdien på at hjælpe sine børn eller andre, man har kær. Her taler de både om hjælp til indskud i lejebolig, uddannelse eller »mindre« pengegaver, der kan gives skattefrit til at indfri drømme. For nogle af dem med en stærk økonomi og en betragtelig friværdi vil det også være muligt at vælge »den helt store løsning« og investere friværdien i en ny andels- eller ejerbolig. »Man hjælper således sit barn med en bolig, formentlig til en fornuftig leje, og ud over det har det vist sig at være en fin investering,« fortæller Mira Lie Nielsen. Når det så er sagt, er investeringen af flere årsager blevet mindre rentabel på grund af et højere renteniveau i dag, som gør det svært at gøre til en overskudsforretning, hvis man optager lån til købet. Og så er der de nye ejendomsvurderinger. »De er ikke længere 20 år gamle, så hvis du ønsker at overdrage den til dit barn senere, er det ikke længere til helt så fordelagtig en pris for dem, som det var engang,« siger Mira Lie Nielsen. Når det så er sagt, er der typisk stadig et afslag på 20 procent for barnet at hente på denne måde. Hvis man er i en position, hvor det er en mulighed at investere hele eller dele af sin friværdi i en bolig, er der også den mulighed, hvor boligen ikke kun kommer eventuelle børn til gode. »Hvis man eksempelvis drømmer om at købe en fritidsbolig, kan det være smart at gøre i 50erne eller start-60erne, mens indkomsten stadig er stabil, og så kan det gøre glæde i flere generationer,« pointerer Lise Nytoft Bergmann. Hun pointerer dog, at man ikke anbefaler at være belånt med mere end 60 procent i boligen, fordi det ellers bliver sværere at få afdragsfrihed på sit lån. https://www.berlingske.dk/oekonomi/mange-koebenhavnere-sidder-paa-en-klaekkelig-frivaerdi-saadan-faar-du